Det begynder oftest stille. Sne, der langsomt smelter. Vintergækker, der bryder gennem den kolde jord. Snart følger krokus med deres klare farver. Livet vender tilbage – næsten umærkeligt i begyndelsen. Men hvis man lægger mærke til det, er der en tydelig bevægelse i gang. Dagene bliver længere. Faktisk er lyset siden midvinter allerede vokset med mere end seks timer. Og i denne måned når vi også forårsjævndøgn – det punkt, hvor dag og nat står i balance, før lyset for alvor tager over. Noget skifter i naturen. Og ofte også i os. Efter perioder med stilhed eller vinter i livet kan denne bevægelse føles både opløftende og en smule skrøbelig på samme tid. Pludselig begynder energien at vende tilbage. Det er det, jeg kalder forår i vores indre cyklus. En fase hvor livsenergien begynder at røre på sig igen. Det kan vise sig på mange måder. Måske får du nye kræfter. Måske begynder du at se muligheder, hvor du tidligere kun så begrænsninger. Måske opstår der nye tanker, nye idéer eller en ny

Når tiden ikke mangler – men energien i den gør Ofte mangler mennesker ikke struktur. De fungerer. De passer deres arbejde. De tager ansvar – både for sig selv og for andre. Udadtil ser hverdagen rimelig velfungerende ud. Og alligevel kan der være en stille oplevelse indeni: At dagene går hurtigt. At ugerne flyder sammen. At der sjældent er rigtig energi tilbage til det, der giver ro eller mening. Det føles ikke som stress. Mere som en vedvarende indre spænding. Problemet er sjældent mangel på tid Rent matematisk har vi alle det samme. 168 timer om ugen. Når søvn og arbejde er trukket fra, er der stadig 70–80 timer tilbage, som faktisk kan disponeres. Alligevel opleves tiden meget forskelligt. Forskellen ligger ikke i, hvor mange timer vi har. Den ligger i: hvordan de bruges hvad de fyldes med og om kroppen oplever rytme eller konstant skift Det er her, mange mister energi – uden at opdage det. Når tiden bruges uden bevidsthed De fleste reagerer på deres tid i stedet for at lede den. O

– at tage sig selv alvorligt, før kroppen siger stop Mange mennesker fungerer godt udadtil. De tager ansvar, holder overblik og gør det, der forventes. Alligevel oplever mange en indre uro, træthed eller spænding, som ikke helt forsvinder – heller ikke når opgaverne er løst. Ofte bliver det beskrevet som overstimulering. Ikke som et problem, men som en tilstand, der opstår, når der har været for meget input i for lang tid. Dette indlæg handler ikke om løsninger eller teknikker. Det handler om at orientere sig indefra og tage kroppens signaler alvorligt, før de bliver mere insisterende. Hvad overstimulering egentlig er Overstimulering er ikke et tegn på, at noget er galt. Det er et tegn på, at et system har registreret mere, end der har været plads til at bearbejde. Input kan være mange ting: tempo, indtryk, relationer, skift, forventninger, information. Kroppen registrerer det hele – også når vi mentalt er videre. Ikke for at skabe problemer, men for at bevare sammenhæng. Den indre ala

Der er også visdom i vinter. Ikke kun i naturen, men i os. Vinter bliver ofte misforstået